TAASTRUP: KOMPETENTE ABA-TEKNIKERE TIL BRAND & SIKRING

Vil du være en del af et team, hvor holdånd vægtes højt, men hvor der også er plads til vores forskelligheder? Kunne du tænke dig at være på et hold af Danmarks dygtigste kollegaer, som sammen skaber succes for både os og for kunderne? Så læs endelig videre…..

Wicotec Kirkebjerg er en af Danmarks førende teknik- og anlægsentreprenører. I WK gennemfører vi store teknikentrepriser såvel som små fagprojekter. Vi er i fuld gang med at udvikle vores forretning i hele WK, hvor vi vil skabe gode relationer og solide resultater, og vi vil være den foretrukne partner, når kunderne skal vælge deres teknikentreprenør.

I Brand og Sikring er vi inde i en periode med stor ordretilgang og masser af spændende udfordringer, og vi skal derfor udvide vores dygtige team i en afdeling, der vokser. Vi udvider ikke med hvem som helst – vi går efter A-holdet!

ANLÆGSUDVIDELSER, FEJLRETNING OG EFTERSYN
Du får tilknytning til vores hovedkontor i Tåstrup, geografisk dækkende Sjælland med primær beskæftigelse i Storkøbenhavn – og du får selvfølgelig en firmabil til formålet. Afhængigt af dine kompetencer får du mulighed for at arbejde med ABA, AVA, ARS og ABV.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. bestå af:
• Opsætning og idriftsættelse af mindre og mellemstore anlægsudvidelser
• Programmering og fejlretning på eksisterende anlæg
• Årligt eftersyn og vedligehold af brandsikringsanlæg
• Registrere og føre tilsyn med kvalitet og dokumentation
• Mulighed for at indgå i brand- og sikringsvagt 24/7

Derudover skal du bidrage med din viden og erfaring, når vores serviceledere og salg har brug for hjælp og sparring.

SOLIDT TEKNISK FUNDAMENT, ROBUST PERSONLIGHED OG SELVKØRERNDE TILGANG
Vi forventer, at du har en teknisk uddannelse indenfor el-området med håndværksmæssig baggrund. Du skal gerne være efteruddannet som Tekniker med viden indenfor brandsikring, ABA, AVA, ARS, ABV eller lignende. Og har du erfaring i service og programmering af forskellige anlægstyper og fabrikater, er det et ekstra plus.

Derudover forestiller vi os, at du:
• er serviceminded og kan arbejde selvstændigt under ansvar
• har gode samarbejdsevner og lyst til at dele viden
• er god til at planlægge og tilrettelægge din dag effektivt
• er ansvarsbevidst og professionel, og arbejder struktureret og med fokus på de vigtige detaljer
• Har ren straffeattest og gyldigt kørekort


Som WK-medarbejder vægter vi, at du har en fleksibel indstilling til hverdagen, samt at du med en ligefrem og uformel stil vinder accept i kraft af systematik, personlighed og professionelle evner.

Du drives af dit gode humør og en glad tilgang til opgaver, kunder og kollegaer. Du bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk – ja, faktisk er du en super fed kollega.


ARBEJDSGLÆDE OG SAMARBEJDE
Vi ved godt, at arbejdsglæde ikke kommer af sig selv, men vi tror også på, at vi alle har et ansvar for den – uanset hvad ens rolle er. Hos os vil du få et afvekslende job i en spændende og uformel virksomhed, der ikke stiller sig tilfreds med det eksisterende. Vi vil udvikle os, og vi vil udvikle dig – og vi vil have det sjovt og sikkert, mens vi leverer varen.

Kan du se dig selv i ovennævnte, så søg stillingen via nedenstående link.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Per på tlf. 5026 3040.

Vi afholder samtaler løbende og slår til, når vi finder den rigtige, så du behøver ikke vente :-)

PS: Skulle du ikke behersker de ovennævnte krav, men har kendskab og lyst til at lære nyt, sætter vi også pris på at høre fra dig.