TAASTRUP: EL-PROJEKTLEDER TIL VORES NYE PHARMA & FOOD-SEGMENT

Wicotec Kirkebjerg er en af Danmarks førende teknik- og anlægsentreprenører. I WK gennemfører vi store teknikentrepriser såvel som små fagprojekter. Vi er i fuld gang med at udvikle vores forretning i hele WK, hvor vi vil skabe gode relationer og solide resultater, og vi vil være den foretrukne partner, når kunderne skal vælge deres teknikentreprenør.

Vi arbejder mere og mere tværfagligt - og til opbygning af el-området indenfor PHARMA & FOOD søger vi derfor nu en udadvendt og netværksskabende projektleder til en nyoprettet stilling.

NETVÆRK, ÅBENHED OG INVOLVERENDE
Vores tværfaglige samarbejde udfordrer indimellem vores vante måde at se verden på – og da P&F er et af vores nye forretningsområder, kræver det, at du er åben, kommunikerende og inddragende, så dine kolleger i og omkring din egen organisation bliver nysgerrige og interesserede.

Du har allerede din gang i Pharma & Food-verdenen og trives med at skabe, udvide og vedligeholde dit netværk i P&F.

RUTINERET PROJEKTLEDER MED EL-FAGLIG BAGGRUND OG NETVÆRK I BLODET
Allervigtigst er, at du brænder for P&F, og at du kan se mulighederne i at skulle opbygge afdelingen. Du er en erfaren og engageret projektleder eller installatør, der er vant til at skabe engagement og arbejdslyst/-glæde blandt dine svende. Du vægter sikkerheden højt og er stolt af at drive dine projekter igennem til aftalt tid og kvalitet.

Vi forestiller os, at du har en el-faglig baggrund, som du har brugt inden du blev projektleder, så du kender de problemstillinger og muligheder, som svendene støder på i dagligdagen.

Derudover skal du være selvkørende og evne at planlægge din hverdag, der ofte er hektisk med mange kendte og ukendte bolde i luften. Du har gennemslagskraft og står på mål for dine beslutninger, men inddrager også dit bagland og dine interessenter.
Du drives af dit gode humør og bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

ARBEJDSGLÆDE OG SAMARBEJDE
Vi ved godt, at arbejdsglæde ikke kommer af sig selv, men vi tror også på, at vi alle har et ansvar for den – uanset hvad ens rolle er. Hos os vil du få et afvekslende job i en spændende og uformel virksomhed, der ikke stiller sig tilfreds med det eksisterende. Vi vil udvikle os, og vi vil udvikle dig – og vi vil have det sjovt og sikkert, mens vi leverer varen.

Hvis det tænder en gnist i dig, så søg stillingen via nedenstående link.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas på tlf. 2121 6799.

Vi afholder samtaler løbende og slår til, når vi finder den rigtige, så du behøver ikke vente :-)